Center for Kræft & Sundhed København
Center for Kræft & Sundhed København
Københavns Kommune
Nørre Allé 45
2200 København N
Tlf / 8220 5800
Københavns Kommune
Kræftrådgivningen i København er beliggende i centret
Tlf / 8220 5805
Kræftens Bekæmpelse

21.03.2018

Center for Kræft & Sundhed sagde farvel til Karin Birtø

Et af de helt store navne inden for kommunal rehabilitering, Karin Birtø fra Center for Kræft og Sundhed, gik i denne uge på pension efter et langt og dedikeret arbejdsliv. Det blev markeret med en velbesøgt afskedsreception i centret tirsdag den 20. marts.

Karin Birtø, sygeplejerske, master i rehabilitering og – indtil i denne uge – pårørendekoordinator i Center for Kræft og Sundhed, har været på centret siden starten i 2007. Hun har kontinuerligt haft fokus på bl.a. vigtigheden af sygeplejen i rehabilitering og har i samarbejde med tværfaglige kollegaer udviklet tilbud om patient- og pårørendeundervisning.

Hendes store indsats blev i efteråret anerkendt med modtagelsen af Sygeplejerskeprisen 2017. Prisen bliver hvert år uddelt af Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden og gives til en sygeplejerske, der har bidraget aktivt til at højne sygeplejefagets anseelse og omdømme som rollemodel og nytænkende indenfor fag og organisation.

Læs interviewet med Karin Birtø i Dansk Sygeplejeråds blad Omkreds H

Flere billeder fra Karin Birtøs afskedsreception:

Tilbage til nyhedsoversigt