Center for Kræft & Sundhed København
Center for Kræft & Sundhed København
Københavns Kommune
Nørre Allé 45
2200 København N
Tlf / 8220 5800
Københavns Kommune
Kræftrådgivningen i København er beliggende i centret
Tlf / 8220 5805
Kræftens Bekæmpelse

Marie Engholm. Foto Anne Mie Dreves

Maria Engholm. Foto Anne Mie Dreves

Maria Enghom er billedkunstner og har lavet tre kunstværker til centret. Billedet her hænger i Mødezonen på 1. sal.

Kunstværk af billedkunstner Maria Engholm

Dette kunstværk hænger over trappen fra caféen til 1. sal.

Kunstværk af billedkunstner Maria Engholm.

Teksten om Maria er et uddrag fra bogen “Mosaik – 21 tekststykker om at komme fra kræft til kræfter”. Bogen er skrevet af den tidligere bruger af centret Lotte Seheim. Du kan downloade hele bogen eller bestille den her på hjemmesiden.

Ung og næsten helt alene

Der er langt mellem dem, der får kræft og er under 35 år. Nogle gange så langt, at man kan føle sig helt alene i verden, når man selv får kræft og er 32 år gammel.

Sådan havde Maria Engholm det, da hun brugte alle sine kræfter på at cykle ind til det daværende Sundhedscenter for Kræftramte i tiden efter, hun var blevet behandlet for kræft i tyktarmen.

”Første gang jeg kom i centret, kunne jeg slet ikke overskue noget som helst. Jeg var så langt nede, at jeg egentlig bare havde lyst til at gå igen. Men jeg fik med det samme en kontaktperson, som lyttede til mig og beroligede mig. Hun tilbød at ordne tingene for mig, så jeg ikke behøvede at foretage mig noget. Hun sagde også, det var flot, jeg var kommet, og at jeg var velkommen igen, når jeg havde kræfter til det.”

”Det var simpelthen så vigtigt, jeg kom derned. Det blev min livline, fordi jeg havde en kontaktperson, der ringede til mig en gang imellem og spurgte, hvordan jeg havde det. En, der på et tidspunkt forsigtigt spurgte, om ikke jeg havde mod på at komme og træne i centret. Eller som sagde, at jeg bare kunne komme og få en snak.”

”Centret har været helt unikt for mig i forhold til at komme på benene igen. Det er mulighedernes sted, hvor man får en masse forståelse og omsorg. Jeg fik hjælp til stort set alt. Ikke mindst til at finde den gode følelse i livet igen.”

Endelig en ligesindet

Efter nogen tid kom Maria Engholm til træning på Ungeholdet, og det blev et vendepunkt for hende.

”Det var første gang, siden jeg blev syg, at jeg mødte jævnaldrende, der også havde kræft. Jeg fik hurtigt en tilknytning til holdet og fandt med det samme nogen at snakke med,” fortæller Maria Engholm og husker, hvor rart det også var at få lagt en træningsplan uden nogen form for stress og krav til, hvor hurtigt hun skulle nå sine mål.

”Nogle gange orkede jeg kun at møde op og sige hej. Jeg var så udmattet, at det bare handlede om at overleve og komme ud af min seng hver dag,” husker hun og synes, det var alle anstrengelserne værd. Gennem hele sin sygeperiode – hvor hun var indlagt mange gange, nogle gange i månedsvis – ledte hun efter ligesindede på sin egen alder. Og nogen, der var blevet opereret for kræft i tyktarmen og havde fået stomi som hun. Men hun fandt ingen. Ikke før hun trådte ind i træningslokalet og blev en del af Ungeholdet. På det tidspunkt var hun overbevist om, at hun aldrig ville kunne få en kæreste. Faktisk var hun i tvivl om rigtig mange ting.

”Jeg havde sådan brug for at snakke med nogen, der kunne fortælle mig, hvordan det ville gå senere, og om jeg kunne få børn. Der var mange ting, der meldte sig. På ungeholdet fandt jeg én, der havde været igennem præcis det samme som mig. Ham kunne jeg snakke med om alt. Sex, kærester og alt det andet, jeg havde hovedet fuldt af.”

I gang med livet igen

Mødet med de andre på Ungeholdet var det gennembrud, Maria Engholm havde brug for.
”Samværet og snakkene hjalp mig med at finde håb for mit eget forløb. Jeg fik energi og kampånd ud af det,” fortæller hun om det helt specielle rum, der opstår, når man mødes med andre unge, der har fået en kræftsygdom.

”Det er ligegyldigt, om man har haft brystkræft eller hudkræft. På sådan et hold springer man 10 barrierer over. Porten er bare åben, og man har en helt fantastisk tillid til hinanden. Snakken går på kryds og tværs.”

For Maria Engholm betød deltagelsen på Ungeholdet også, at der var nogen, der holdt øje med, om hun dukkede op eller ej. Nogen, der både var oprigtigt interesserede i, at hun kom til træning og i, at hun kom videre med sit liv.

”Vi lavede aftaler med hinanden og spurgte ind til, om vi hver især fik gjort noget ved de mål, vi satte os. Det var en kæmpe støtte til at komme i gang med livet igen. Jeg fik stille og roligt mod på at gøre noget ved tingene, selvom jeg havde en milliard ting at kæmpe med.”

”Jeg havde meget brug for min egen aldersgruppe, fordi jeg ikke har familie og børn. Når man er ung, handler livet om at få et arbejde, om kærester, studie, eller at man ikke har et sted at bo. Man er i en lidt kaotisk fase, hvor der ikke altid er styr på det hele.” ”Jeg var et helt andet sted i livet end nogle af de lidt ældre mennesker, jeg mødte i caféen. Jeg kunne slet ikke forholde mig til det, når de talte om deres dårlige samvittighed i forhold til deres børn. Jeg havde jo ikke stiftet familie. Det var nogle andre ting, der var vigtige for mig.”

Vejen frem

I dag er Maria Engholm på vej fremad mod et nyt liv. Ikke retur til det gamle.

”I starten prøvede jeg at vende tilbage til det liv, jeg levede før. Det var nærmest helt instinkt- og overlevelsesagtigt. Det var det eneste liv, jeg kendte til, så alt handlede om, at jeg skulle være ligesom jeg var før. Jeg knoklede løs ligesom før, hvor jeg arbejdede mig ud af alt. Det ville jeg gerne kunne igen.”
Men det kunne hun ikke. Kræfterne rakte ikke, og hun var tvunget til at slippe de gamle vaner. Hun har skullet finde en holdbar måde at rumme sin nye skrøbelighed og de forandrede ressourcer på.

”Udfordringen er at give mig selv lov til at have dårlige dage, hvor jeg ikke kan lave noget. I dag føler jeg mig meget mere sårbar. Jeg bliver meget nemt påvirket af stress og skal helst vide, hvad mit dagsprogram er. Hvis der kommer ekstra ting ind over, så koger det over inden i mig. Det kan jeg slet ikke overskue.”

Der er blevet ændret på mange ting de sidste tre år af Maria Engholms liv.

”Kropsmæssigt er jeg forandret efter de mange operationer, jeg har været igennem. Men den fysiske forandring kan man tage og arbejde konkret med. Sådan er det ikke med sindet. Det er en mærkelig størrelse, som man skal tage det stille og roligt med. Det har jeg aldrig været god til.”

”Det har taget mig virkelig lang tid at acceptere den nye Maria, der er kommet ud på den anden side af min sygdom. Jeg har stadig ikke helt accepteret hende, men det går bedre og bedre med det. Det er ligesom om, jeg har alle byggeklodserne, men de skal sættes sammen på en helt ny måde. De kan ikke stables som før.”