Center for Kræft & Sundhed København
Center for Kræft & Sundhed København
Københavns Kommune
Nørre Allé 45
2200 København N
Tlf / 8220 5800
Københavns Kommune
Kræftrådgivningen i København er beliggende i centret
Tlf / 8220 5805
Kræftens Bekæmpelse

Hvad sker der, når du går – og går i stå?

Torsdag d. 21. februar 2019 kl. 16.30 – 18.30

Når du går, nedsætter du din risiko for 35 forskellige sygdomme, herunder kræft, demens og hjertesygdom.
Er du syg, kan du i nogle tilfælde gå dig rask. Gåture er også et middel i kampen mod depression, stress og angst.

I snit kan en 30-årig kvinde, der ikke bevæger sig i det daglige, regne med at leve godt fire et halvt år længere, hvis hun begynder at gå 30 minutter hver dag. For en mand er gevinsten tre år.

Det er vigtigt at gå. Vores krop er skabt til at gå, og gangen var en forudsætning for, at vi blev mennesker. Du bliver gladere og mere kreativ, når du går, hukommelsescenteret i hjernen vokser, og du husker derfor bedre.

Foredraget henvender sig til alle borgere, hvad enten man har eller har haft kræft, er pårørende, eller blot er nysgerrig på at høre mere om vigtigheden af at gå.

Tilmelding

Du kan tilmelde dig foredraget online her eller ringe på tlf. 8220 5800

Sted

Center for Kræft og Sundhed København, Nørre Allé 45, 2200 København N